|
|
Lån  


 
Gode råd om tøj til børn
Her er nogle gode råd når du skal ud og købe tøj til børn.

Generelt
Det er ikke nødvendigt at købe mærkevaretøj. Der er ikke nødvendigvis bedre end det billigere. Man skal være opmærksom på at børn hurtig vokser fra tøjet, så det er begrænset hvor meget det skal holde til. Omvendt så tager børn ikke særlig meget hensyn til tøjet i jeres lege, så det nytter heller ikke at købe tøj i dårlig kvalitet. Husk at børn har det bedst i praktisk tøj, som kan tåle at blive snavset til.

Det er en god ide at huske på at barnet selv skal kunne tage tøjet på og af, da børn herved opnår gælden ved at være selvhjulpen.

Vinterstøvler
Vandtætte termostøvler er varme, klarer de fleste vandpytter og er nemme at rengøre. Samtidig kan som sålen oftest tages af, så de er nemme at tørre. Støvler som f.eks. goretex er dejlige varme og foden kan ånde. Støvlerne holder vandet ude, når de imprægneres jævnligt. Læderstøvler, der er imprægneret, er også en god mulighed.

Flyverdragt
Flyverdragten må gerne være ud i et og med god vidde i benene forneden, så de kan gå udenpå støvlerne. Derved undgår man at der evt. kommer sne ind. Det er også vigtigt, at der er god plads i flyverdragten, da det giver barnet større bevægelsesfrihed. En knytnæve på højkant skal kunne være under skuldersømmen. Det er en god ide, at flyverdragten er vandafvisende og man kan selv genimprægnere efter vask. Imprægneringsvæske kan bl.a. købes i sportsforretninger eller byggemarkeder. Endvidere er det vigtigt med gummi på underben og bagdel. Husk at fjerne eventuelle snore i dit barns flyverdragt pga. kvælningsfare på legepladsen.

Gummistøvler
Gummistøvlerne skal være rimeligt bløde så børnene kan bevæge fodleddet. De må helst ikke være for tunge, da det ellers bliver for svært for børnene at få dem med. Hvis der købes plastikgummistøvler, så vær opmærksom på, at de ikke er varme nok om vinteren og de blive hårde i kulde.

Sko
Skoene må gerne være med velcrolukning, da det er hurtigt for børnene får herved muligheden for at være selvhjulpne. Dog kan snøresko være gode for nogle børn, fordi de sidder bedre fast på foden.

Indesko
Indeskoene skal være med skridsikker bund og gerne så barnet selv kan tage dem af og på. Plyssko f.eks. med dyrehoveder er vældig sjove men ikke særlig praktiske, fordi skoens størrelse hæmmer barnets bevægelsesfrihed.

Trøje
Om vinteren skal trøjen være rimelig tyk og varm, gerne strikket af uld eller fleece. Om sommeren er det fint med en tyndere trøje til at have på f.eks. under regntøj. Termotøj er et godt alternativ til alle årstider.

Hue
En elefanthue er god, da den varmer både hoved og hals. Hvis man bruger tophue, kan en halsedisse være en god ide.

Halstørklæder
Halstørklæder er ikke det bedste til børn. Der er desværre set mange eksempler på at de er et faremoment på legepladsen pga. kvælningsfare.

Vanter
Vanter med lang skaft, der kan trækkes over ærmet holder sne og kold luft ude. Vanterne må gerne være strikkede og med foer. Vanter kan imprægneres.

Sokker
Sokker skal også helst være med langt skaft og gerne strikket af uldgarn. Strømper af uld er gode til at holde på varmen og lede fugt bort.

Regntøj
Regntøjet skal helst være blødt, da det giver større bevægelsesfrihed. Det er praktisk, hvis regntøjet er så stort, at man kan have fleece eller termotøj inden under.









Kategorier på sider:

Hvorfor kbe tj til brn p nettet1111 Børnesko Gode rd om tj til brn Legetøj Børnebøger Børneure Brnetj Babytj Brugt tj til brn Flyverdragter Babylegetøj


 Du er her: TøjTilBørn - Netannoncer TøjTilBørn -